Et godt eksempel

bezzer
Et godt eksempel

Over folden - Header

Bezzer har et dejligt simpelt udtryk på mobilen. Der er ingen prangende effekter, der blot sænker indlæsningstiden. Banneret er dejlig tynd og fylder ikke hele skærmen. Man er ikke i tvivl om, hvilken side man har besøgt. I dette tilfælde har jeg valgt en kategoriside,  der har fokus på salget af virksomhedens Oral B tandbørster. 

Menu

Der er to menuer på Bezzer, som giver et rigtig fint overblik. Kategorierne, som inddeler shoppen produkter har sin helt egen menu, hvor vigtige informationer og købs relevante sider er placeret i menu to. Det er en smart måde at løse problemet med mange kategorier og produkter på en webshop.

Der er tydeligvis tænk på brugervenlighed. 

 
Et godt eksempel
Et godt eksempel
Et godt eksempel

Footer

Det er en sjælden syn, når man ser en så simpel footer. Kun absolut nødvendige virksomhedsrelevante informationer forefindes. En smart lille feature er pilen øverst til højre i footeren. Klikker man på denne bliver man sendt helt op til toppen igen. Med et virvar af produkter, så er det en smart løsning, der gør op med scroll. Det er især relevant for personer, der har lagt varer i indkøbskurven og ønsker at gå til betaling. Nemt og hurtigt. 

I min gennemgang  klikkede jeg på produkterne Oral B og barberblade, som blev tilføjet indkøbskurven. Som jeg nåede bunden blev jeg glædelig overrasket over denne simple feature. 

Produktoversigt

Jeg begynder at blive mere og mere glad for Bezzer’s hjemmeside. Produktoversigten og følelsen af at vælge produkter at købe fungerer gnidningsfrit. Oversigten af deres tandbørster var overskueligt, hvor jeg kunne kigge på flere produkter på samme tid – men stadig se hvad de enkelte produktbilleder forestillede. En sådan struktur kan jeg kun anbefale andre webshop’s at adoptere. 

Produktvalg

Som man klikker sig ind på et enkelt produkt “Oral- B Genius” møder man en slider, samt produktoverskriften. Det er her jeg har min første indvending på design. Jeg ville gerne at man blev mødt med en bedre oversigt – som viser både billede, produkttekst og pris. I dette tilfælde kunde det løses ved at minimere deres topbanner samt reducere white-space mellem elementerne. Herunder flytte slider-knapperne ind over billed-elementet. Det vil skabe plads for den information som er vigtig for brugeren. 

Et godt eksempel
Et godt eksempel
Et godt eksempel

Kunder har købt...

Har du en webshop og ønsker du at skabe mer-salg. Så tag et kig på Bezzer’s hjemmeside. Som Amazon og andre store kanoner, har de også fået implementeret et system, der viser andre relevante produkter. En personalisering på baggrund af tidligere købsdata fra alle brugere. 

 

Gå til betaling

Flot og elegant oversigt. Det var denne oversigt jeg forespurgte på produktniveau. Jeg er som besøgende og købsinteresseret ikke i tvivl om, at jeg er i processen at købe en Oral B tandbørste. Samt hvad mit næste valg skal være. 

Læg endvidere mærke til tryk-elementerne. De er store og adskilte. Det fremmer brugeroplevelsen betydeligt. Der er intet mere irriterende end at trykke forkert på en mobiltelefon på grund af smalle og links. 

Køb

Der er ikke meget at komme efter på køb siden. Der er ikke et overdrevent mængde af formularfelter, som blot sænker konverteringsgraden. Kun vigtige felter er medtaget, som skal bruges til personalisering og levering. 

Derudover er det en mulighed at oprette login, hvis man gerne vil gøre købsprocessen lettere næste gang. Visse webshops kræver at man opretter et login, hvilket blot sender folk skrigende bort. Giv dem valget. De skal nok oprette sig, så længe købsoplevelsen er god. 

Et godt eksempel
Et godt eksempel
Et godt eksempel