En hobby virksomhed

k9

Selve hjemmesiden fungerer faktisk fint på Desktop. Der er dog mange mangler og fejl som man ikke kan undgå – og det er disse jeg vil forsøge at påpege. Alle fejl og mangler er underrettet til K9outdoor – som har fortalt at de er igang med at skabe en helt ny platform for deres salg af Outdoor udstyr, herunder Backpacker rygsække af høj kvalitet. 

Headeren er utrolig lang. Man skal igennem en lang række billeder, for at nå frem til det væsentlig på siden. Jeg kan nemt se situationer, hvor disse billede/links har værdi, hvor jeg dog vil foreslå at de sættes op som en karrusel i bunden af siden over footeren. Potentielle kunder skal lede lang tid, før de finder frem til hvad siden handler om; Outdoor udstyr.

Footeren er en anelse for lang, og kunne godt bruge en bedre opbygning. En footer skal gerne være så smal som muligt. Meget indhold i en footer, som er duplikeret over alle sider betyder blot at alt andet godt indhold skal kæmpe op af bakke for at rangere. Derudover kan man argumentere for kun at vise det absolut mest relevante i en footer, såsom kontaktoplysninger mm. 

Menuen fejler fuldstændig. Top-level links fungerer helt fint, hvor links på niveau længere nede ikke har den korrekte formatering. Ønsker jeg at tilgå siden “Backpacker rygsække” så skal jeg være utrolig hurtig på mine fingre, for at nå at trykke på linket før den forsvinder igen. 

k9_header
ko_footer
k9_footer 1

Forsiden har på desktop en rigtig fin oversigt over nylige produkter tilføjet til webshoppen. Desværre fungerer denne funktionalitet ikke på den mobile visning. Det er synd, da det er det primære indhold som er med til at skabe salg. En fejl der bestemt skal findes en løsning på med det samme. 

Ved at trykke på en kategoriside, skal man scrolle utrolig langt nedad for at finde produkterne. Det første siden præsenterer for brugeren er nyhedsbrev tilmelding samt de førnævnte billede links. Siden burde vise produkterne først. En konverterings optimering af siden kunne hjælpe på dette. 

Det enkelte produkt, her vandtætte sko til outdoor brug, er rigtig flot og enkelt fremstillet. Det er faktisk det første element, som jeg ingen kommentarer har til. Det virker og giver brugeren det overblik som forventes. Det er ikke tung at indlæse og derfor fungerer det perfekt til mobilen. 

Jeg har ikke kunne komme igennem betalingsforløbet, da det kræver en tilmelding til webshoppen som kunde. Denne funktionalitet fraråder jeg på det højeste. Normalt siger man at halvdelen af de som lægger varer i en kurv går videre til betalingsoversigten. Mængden af kunder der når videre halveres yderligere, når man når selve betalingsvinduet.

det er dog umuligt at vide hvor mange kunder K9outdoor går glip af- ved at tvinge dem til at oprette en bruger. Jeg gad virkelig godt have et blik under hjælmen og se deres Analytics data, for jeg estimerer det er en betydelig andel salg de mister.  

k9_produkt_forside
k9_produkt1
k9_produkt2
k9_bestil

Besøg hjemmesiden på k9outdoor.dk